Very Important Ferrets

 

 

Dato for afholdelse:


Lørdag den 3. marts 2012


Beliggenhed:

 

Albertslund Stadion
Skallerne 14
2620  Albertslund

 

 

Dommere:

 

Bedømmelserne vil blive udført af Heleri Haiba, Sandra Sprenk og Kirkke Bergmann. De 3 dommere kommer fra Estland og har aldrig dømt i Norden før.

 

Dommernes afgørelser og vurderinger på udstillingsdagen er endelige og kan ikke påklages.

Ejer deltager på vores udstilling velvidende om dette.

 

Dommerne har ret til at nægte at debømme ildere som de vurdere er for syge eller for aggressive til at kunne bedømmes. Sådanne ildere vil blive diskvalificeret og sådanne afgørelser kan ikke påklages.

Ejer deltager på vores udstilling velvidende om dette.

 

 

Borde og stole til deltagerne:

 

I lokalerne vil der være borde og stole til rådighed til alle deltagere. Det er ikke tilladt, at stille burene på bordene, de skal stå på gulvet, så deltagere med pladser bagved får en bedre udsigt til lotteri og præmieoverrækkelse.

 

 

Medbringelse af løbegårde på udstillingen:

Det er naturligvis tilladt at medbringe en løbegård til udstillingen, men for at undgå, at der kommer for mange løbegårde til, at det er muligt at færdes frit omkring i lokalet, bliver vi nødt til at opstille nogen regler. 
 

Løbegårde:
- skal have vandtæt bund
- max 1 pr. udstiller
- skal forhåndsreserveres efter først til mølle princippet
- må max være 2 m. i diameter

 

 

Rengøringsgebyr:

Da det desværre er vores erfaring, at ikke alle udstillere er lige gode til at efterlade lokalet i samme stand, som da de ankom, har vi fra i år set os nødt til at indføre et rengøringsgebyr. 
Dette betyder, at alle udstillere som efterlader skrald og affald fra ildere og dem selv vil blive opkrævet et rengøringsgebyr på 500 kr.
Bliver gebyret ikke betalt, er man udelukket fra at deltage på VIF, indtil at dette er bragt i orden.

 

 

Ilderbærere og transportkasser:

På VIF kommer det til at foregå således, at ildere vil blive båret til og fra dommerne i transportkasser under bedømmelserne af de regulære klasser. Dog vil vi når varianterne, BIS, BIM med videre skal findes, have ilderbærere med forklæder samt nysprittede hænder til, at bære dem ind til dommerne uden transportkasser.

Kun helt neutrale transportkasser er tilladt på VIF, dvs. en almindelig transportkasse evt. med et ensfarvet tæppe eller en rund seng i. Du skal selv medbringe kassen som du skal bruge, og vi forbeholder os ret til, at afvise den i tjekpoint, hvis den ikke opfylder kravene.

 

Cafeteria:

 

Der er en café på stadion, hvor der kan købes drikkevarer og mad. Medbragt mad må ikke nydes i caféen.

 

 

Toiletter:

 

Er toiletpapir eller sæbe sluppet op, så giv besked til arrangørerne i VIF’s standen. Vi forsøger at følge med så godt vi kan, men vi har til tider så meget at se til, at toiletterne ind i mellem bliver glemt lidt. Giv os derfor besked, og vi retter op på problemet med det samme.

 

 

Rygning:

 

Al rygning foregår udendørs.


Tilskuere:

Tilskuere er meget velkomne på udstillingen, og det koster ikke noget at komme ind og kigge og hilse på ilderne og deres ejere. Der er åbent for tilskuere fra kl 10.00.
Vi beder dog om, at folk har respekt for udstillerne, da disse kan have travlt ind i mellem.
Almindelig høflighed er at spørge om lov, før man hilser på et fremmed dyr, også ildere.
Det er ikke tilladt at medbringe sin egen ilder som tilskuer.

 

 

Konkurrencer:

 

Der vil være mulighed for at deltage i flere sjove konkurrencer på dagen. Af de faste konkurrencer kan nævnes: Paparazzi (fotokonkurrence), Pimp My Cage (kåringen af bedste bur) samt Celebrity Ferret (publikums favorit). Man tilmelder sig i VIF standen på dagen. Stemmesedler bliver udleveret ved indtjekning, og de skal afleveres inden kl. 16, ellers bliver de ikke taget med i optællingen. 

 

Celebrity Ferret:

Her kåres publikums favorit ilder. Afstemningen foregår indtil kl.16, hvor stemmesedler skal afleveres i VIF standen. Vinderen bliver kåret når dommerne er færdige med at bedømme.

 

Pimp My Cage:

Her kåres det flotteste og mest kreative bur tema. Burnummer afhentes i VIF standen inden kl. 11.45 og placeres synligt på buret. Afstemning foregår indtil kl.16, hvor stemmesedler skal afleveres i VIF standen. Vinderen bliver kåret når dommerne er færdige med at bedømme. 

 

Paparazzi:

Dette er en fotokonkurrence. Man kan deltage med 1 billede, det skal være et man selv har taget og med egne dyr. Billedet må ikke være i en ramme, og må max være i A4 størrelse. Billederne skal afleveres på dagen i VIF standen inden kl. 11.45. Afstemningen foregår indtil kl.16, hvor stemmesedler skal afleveres i VIF standen. Vinderen bliver kåret når dommerne er færdige med at bedømme. 

Vinderne bliver kåret når dommerne er færdige med at bedømme. 

 

Hvis der sker ændringer der gør at konkurrencerne ikke afholdes, gives der besked om dette på dagen.

 

 

Udstillingskatalog:

 

Der laves et komplet udstillingskatalog for hvert år. Her finder du en oversigt over alle ilderne, klasserne, sponsorer med mere. Kataloget deles ud til alle ved indtjekningen på udstillingsdagen.

 

 

Hvordan kan du bedst muligt følge med?

 

Læs udstillingskataloget godt igennem, så du ved hvilket nummer din ilder har, og hvilken klasse den stiller i. Prøv at huske hvilken klasse der bedømmes før din klasse, så du er forberedt. Alle tilføjelser og ændringer som gælder for hver specifik udstilling deles ud på egne ark ved indtjekningen, så sørg for at få det læst nøje igennem tidligt på dagen. I tillæg vil vi benytte projektor i de lokaler, hvor det kan lade sig gøre, så deltagerne kan se hvilke klasser der er i gang med at blive bedømt. Vi giver også mundtligt information over højtaleranlægget.

 

Hvis du er nødt til at forlade lokalet, gå en tur, gå på toilettet, eller lign. så find en du kender, eller en person som sidder i nærheden af dig. Bed personen pænt om vedkommende vil være sød at sørge for dine ildere på dine vegne, mens du er væk.

 

 

Dette bør du huske på udstillingsdagen:

 

1. Vaccinationspapirer.

2. Danske kontanter, vi tager ikke bankkort eller udenlandsk valuta. Husk mønter, ikke kun store sedler.

3. Kamera hvis dette ønskes.

4. Mad til din/dine dyr.

5. Transportkasse der skal bruges i tjekpoint.

6. Desinficerinsmiddel til dine hænder.

7. Nogle velkendte ting hjemmefra, så din ilder ikke føler alt så fremmed.

8 . Godt fodtøj, da det kan blive en lang dag for ømme fødder.

9. Og sidst men ikke mindst, godt humør, så vi alle får en rigtig dejlig dag J